Tilbage
Sushi til børn

Sushi til børn

Tilberedningstid : 50 Minutter
2 børn
Min søn på 3 år kan godt lide sushi. Men han kan ikke lide tang. Så han spiser reelt kun ris og fisk. Så derfor fandt jeg på denne opskrift.

Ingredienser

  • 2 dl. sushiris
  • 3 dl. vand
  • 1 spsk. riseddike
  • 1/4 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • agurk
  • røget laks
  • Evt. andet grønt - så som avokado og rød/grøn peber

Instruktioner

  1. Hvorfor købe dyr sushi til sønnen, når han nu er lige så glad for den hjemmelavede. Så er der mere af den rigtige til mor og far.
  2. At tilberede sushi-ris er jo en videnskab. Men min søn er ikke så krævende. Så jeg bruger en enkelt fremgangsmåde.
  3. Skyl risene et par gange i koldt vand.
  4. Hæld skylle-vandet fra og tilsæt 3 dl. frisk vand.
  5. Tilsæt salt og bring i kog.
  6. Skru ned, og lad risene koge ved svagt blus i ca. 10-12 minutter.
  7. Smag på risene. Er de faste uden at være hårde er de gode.
  8. Tag gryden af og hæld evt. overskydende vand fra.
  9. Køl af i 5 minutter.
  10. Lav en blanding af risvineddike, sukker og salt og hæld i gryden. Vend forsigtigt rundt, så alle risene bliver krydret.
  11. Tag risene ud af gryden og fordel på en tallerken.
  12. Stil i køleskabet i 10 minutter.
  13. Sushi'en formes ved at fordele lidt ris på et stykke plastfolie. Rul sammen til en pølse og Stram folien, så du former en fast rulle af risene.
  14. Tryk rullen flad, så højden passer til sushi.
  15. Sæt i køleskab i mindst 10 minutter.
  16. Tag risrullen ud af køleskabet, skær den i mundrette stykker og pynt så med grønt og små stykker af røget laks og server for dine børn.