Tilbage
Lasagne - super genopvarmning
Lasagne - super genopvarmning

Lasagne - super genopvarmning

Tilberedningstid : 45 Minutter
4 personer
En lagsagne fra fryseren eller lavet dagen før, er ofte lidt for tør. Derfor har jeg dette lille fif, som gør lasagnen frisk og lækker.

Ingredienser

  • En lasagne fra frost eller køleskab
  • 1 dåse flåede tomater eller tilsvarende mængde friske tomater
  • 10 blade frisk basilikum eller andre former for krydderurter
  • Små ovnfaste tallerkener

Instruktioner

  1. Tager du lasagnen fra fryseren, så lad den tø op i køleskabet i 24 timer.
  2. Tænd ovnen på 220 grader.
  3. Tilsæt gerne lidt vand til lasagnen - hvis der er plads i formen.
  4. Kom hele lasagnen i ovnen, men lad den være tæt overdækket af et stykke staniol.
  5. Bag ved 220 grader i ca. 30 minutter.
  6. Blend basilikum sammen med en dåse flåede tomater (eller tilsvarende mængde friske tomater) og smag til med salt og peber.
  7. Tag lasagnen ud af ovnen efter de 30 minutter.
  8. I en ovnfast tallerken lægges først en mængde tomat svarende til ca. 1/4 dåse flåede tomater
  9. Oven på tomaten placeres en mængde lasagne svarende til en portion til en person.
  10. Lav et antal tallerkener svarende til antallet af personer der skal spise.
  11. Sæt tallerkenerne i ovnen.
  12. Efter ca. 10 minutter sættes ovnen på grill.
  13. Hold øje med lasagnen mens ovnen er på grill og tag tallerkenerne ud, når lasagnen har fået en lækker brun farve på toppen.