Tilbage
Kartoffelpizza med trøffel og gedeost

Kartoffelpizza med trøffel og gedeost

Tilberedningstid : 10 Minutter
1 pizza
Smager fantastisk, og er en genial tilføjelse, hvis du laver mange forskellige pizzaer.

Ingredienser

  • 1 kugle pizzadej
  • 1 stor bagekartoffel
  • 100 g. gedeost
  • 3 tsk. trøffelpesto
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Instruktioner

  1. Bagekartoflen skæres i tynde skiver.
  2. En gryde med vand bringes i kog og de tyndt skårne kartoffelskiver kommes i det kogende vand og blancheres i knapt 2 minutter til de er begyndt at blive bløde, men stadig er faste.
  3. Køl kartoffelskiverne af ved at komme koldt vand i gryden.
  4. Lad kartoffelskiverne dryppe af i et dørslag og kom dem i en skål med lidt olivenolie, så de ikke klistrer sammen.
  5. Tag pizzadej og form bunden som normalt.
  6. Placer kartoflerne på pizzadejen, så de ligger i et enkelt lag.
  7. Oven på kartoflerne placers først gedeost og dernæst trøffelpesto.
  8. Til sidst hældes lidt olivenolie over pizzaen, og der krydres med salt og peber.