Tilbage
Calzone
Calzone
Calzone

Calzone

Tilberedningstid : 7 Minutter
1 pizza
Pizzaens svar på en indpakket julegave

Ingredienser

  • 1 dejkugle
  • Tomatsovs
  • Champignon
  • Ost
  • Evt. kogt skinke

Instruktioner

  1. Som udgangspunkt kan alt kommes i en calzone. Jeg foretrækker det klassiske fyld med ost, tomat, champignon og evt. skinke.
  2. Calzone er den eneste pizza, hvor man med fordel kan bruge en pizzarulle til at gøre dejen flad. Det skyldes, at dejen gerne må være helt flad i kanten - i modsætning til en almindelig pizza, hvor kanten netop skal bearbejdes mindst muligt, så den kan hæve op.
  3. Skær skinken i tynde strimler af cirka 3 cm. længde.
  4. Skær champignon i tynde skiver.
  5. Rul dejen til en cirkel med en jævn tykkelse på cirka 2 millimeter. Med en dejklump på 300 g. svarer det cirka til en diameter på 30 cm.
  6. Læg først to håndfulde ost i en stribe på midten af dejen. Hold en kant på ca. 4 cm. fri i begge ender.
  7. Læg en god håndfuld champignon oven på osten.
  8. Læg en håndfuld af skinken oven på champignon.
  9. Afslut med at lægge cirka 1 dl. tomatsovs oven på fyldet.
  10. Calzonen lukkes ved, at du samler dejen over fyldet. Det gøres ved, at du lader kanterne mødes over fyldet, og derefter folder den ene kant ind over den anden og klemmer sammen. Det gøres hele vejen langs kanten.
  11. I enderne foldes dejen lidt ind over sig selv, så enden bliver lukket helt af.
  12. Bag på pizzasten ved højeste varme i almindelig ovn (i pizzaovn bør temperaturen være cirka 350 grader i både top og bund).
  13. Tip: Når du serverer calzonen, kan du med fordel anrette med en lille skål ekstra tomatsovs, som du har varmet og f.eks. smagt til med frisk basilikum.