Tilbage
Sommerhuspizza med Karl Johan svampe
Sommerhuspizza med Karl Johan svampe

Sommerhuspizza med Karl Johan svampe

Tilberedningstid : 5 Minutter
1 pizza
God pizza kan også laves uden fancy udstyr. Her en sommerhuspizza lavet i almindelig Ikea-ovn og med en papkasse som pizzaspade.

Ingredienser

  • 1 kugle pizzadej (fra opskriften på dej æltet i hånden)
  • Tomatsovs
  • Ost
  • 1 mellemstor Karl Johan svamp
  • Olivenolie

Instruktioner

  1. Du kan lave god pizza i en almindelig ovn, men du får brug for en pizzasten og din ovns grillfunktion.
  2. På næstøverste rille i ovnen placeres en bageplade/rist med pizzastenen.
  3. Sæt gerne alle andre bageplader nederst i ovnen - de hjælper med at holde på varmen, når du åbner ovnen.
  4. Sæt ovnen på maks varme i en halv times tid.
  5. Herefter tændes grillfunktionen - igen på maks varme.
  6. Lad ovnen varme igennem i yderligere 15 minutter.
  7. Så er det tid til at lave pizzaen.
  8. Skær Karl Johan svampen i tynde skiver. Skær gerne den midterste del af svampen, så du får store stykker med både hat og stok.
  9. Form pizzabunden på køkkenbordet (se evt. min video om, hvordan du former bunden).
  10. Fordel cirka 1 dl. tomatsovs over pizzaen, men hold en kant på 1 centimeter fri.
  11. fordel en god håndfuld ost på pizzaen.
  12. Fordel Karl Johan svampene.
  13. Drys med lidt olivenolie.
  14. Sluk for ovnens grillfunktion, og sæt ovnen på almindelig over- og undervarme på højeste niveau.
  15. Træk pizzaen over på din pizzaspade (det kan være en rigtig spade, eller en side af en papkasse eller lignende med en tynd og jævn overflade.
  16. Placer pizzaen på pizzastenen.
  17. Bag i 5 minutter til pizzaen ser færdigbagt ud.