Tilbage
Melonsalat med feta, tomat, kokos og basilikum

Melonsalat med feta, tomat, kokos og basilikum

Tilberedningstid : 20 Minutter
4 personer
En frisk og lækker salat, som er fantastisk til lidt tunge retter som f.eks. grillmad og fiskefrikadeller.

Ingredienser

  • 400 g. vandmelon
  • 400 g. anden melon (gerne to forskellige slags, så som honning-, galia- eller cantaloupmelon, men har du kun vandmelon bliver det også godt alligevel)
  • 400 g. cherrytomater
  • 200 g. feta
  • 2 økologisk lime
  • 1 dl. kokosmælk (fra dåse)
  • ca. 25 g. basilikumblade
  • 1 tsk. sukker
  • Evt. en halv rød chilli

Instruktioner

  1. Skær melon i stykker af ca 2x2x1 cm.
  2. Skær cherrytomater i kvarte.
  3. Hak basilikum meget groft (eller slet ikke).
  4. Skær chilli i så tynde ringe som muligt (hvis du bruger chilli).
  5. Kom melon, cherrytomater og basilikum (og chilli) i en skål.
  6. Kom også feta i skålen (stykker af ca. 1x1x1 cm.)
  7. Riv limeskal fra begge lime.
  8. Bland limeskal med kokosmælk, sukker og saft fra den ene lime til en dressing.
  9. Smag på dressingen og tilsæt evt. ekstra saft fra den sidste lime, hvis du synes, der kan bruges mere syre.
  10. Vend forsigtigt dressingen med de øvrige ingredienser i skålen.
  11. Server gerne kort efter dressingen er kommet på.