Tilbage
80'er klassiker - ostefondue
80'er klassiker - ostefondue

80'er klassiker - ostefondue

Tilberedningstid : 20 Minutter
4 personer
Ostefondue - den perfekte ret, når man skal hygge i weekenden.

Ingredienser

  • 1/2 fed hvidløg
  • 3 dl. tør hvidvin
  • 1 spsk. citronsaft
  • skræl fra 1/4 citron
  • 2 spsk. hvedemel
  • 225 g. reven emmentaler
  • 225 g. reven gruyère
  • 3 spsk. kirsch eller anden tør frugtbrændevin
  • peber
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. friskrevet muskatnød
  • 2 friske pulveriseret nellike

Instruktioner

  1. Gnid en gryde indvendig med hvidløget. Vil du have lidt ekstra hvidløgssmag, kan du lade det halve hvidløg ligge i gryden - ellers smid det ud efter du har gnedet gryden.
  2. Hæld den revne ost i en skål og drys melet over. Vend osten og melet sammen med hånden.
  3. Hæld vin og citronsaft i gryden og varm op ved jævn varme til lige under kogepunktet.
  4. Mens du rører rundt i vinen, tilsættes en håndfuld ost. Når osten er smeltet, tilsættes en ny håndfuld. Fortsæt indtil al osten er smeltet i gryden.
  5. Herefter tilsættes krydderier. Min egen blanding består af muskatnød, knuste nelliker og salt og peber. Men man kan også tilsætte f.eks. paprika.
  6. Du kan godt lave fonduen i forvejen og så varme op, når det er spisetid. Men husk at røre godt rundt, mens du varmer op.
  7. Op til spisetid tilsættes Kirsch eller anden frugtbrændevin, og fonduen varmes igennem nogle minutter til den kraftigste spiritussmag er fordampet.
  8. Til fonduen spiser du godt brød i tern.
  9. Jeg foretrækker at riste brødet på en brødrister, så det får lidt kulsmag. Derefter skærer jeg brødet i tern af ca. 2x2x1 cm. og lige inden spisetid giver jeg brødternene 3-5 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader.
  10. Fonduen skal gerne holdes varm, når du har den på bordet. Men det skal være en lav varme, så osten ikke brænder på. Så du kan evt. prøve med et almindeligt fonduesæt på lavest mulige varme, eller du kan sætte et eller to fyrfadslys under gryden. Bliver osten for kold og fast, kan du sætte den kort tilbage på kogeblusset og varme op under omrøring.
  11. Spis sammen med en god salat, grøntsagssticks og gerne lidt vindruer eller æblebåde.
  12. PS: Hvis din fondue bliver for tynd tilsætter du lidt mere ost, og bliver den for tyk, kan du tilsætte mere varm vin.