Tilbage
80'er klassiker - kødtimbale
80'er klassiker - kødtimbale
80'er klassiker - kødtimbale
80'er klassiker - kødtimbale
80'er klassiker - kødtimbale

80'er klassiker - kødtimbale

Tilberedningstid : 90 Minutter
4 personer
Faktisk en stor ovnbagt frikadelle med ost på. Men smagen er anderledes, og sovsen er helt fantastisk sammen med spaghetti.

Ingredienser

  • 2 store skiver hvidt franskbrød (90 g. efter at skorpen er skåret fra)
  • 2,5 dl. mælk
  • 800 g. hakket kalv og flæsk
  • 200 g. rensede champignon
  • 2 fed hvidløg
  • 80 g. smør
  • 10 g. salt (knapt 1,5 tsk)
  • 1,5 g. friskkværnet peber (ca. 1 tsk)
  • 2-3 håndfulde revet ost (f.eks. mozzarella)

Instruktioner

  1. Skær skorpen af de to skiver franskbrød.
  2. Læg brødet i blød i mælken (tager mindst 15 minutter, før brødet er helt blødt og gennemvædet).
  3. Skær champignon i fine små tern.
  4. Hak hvidløgene fint.
  5. Smelt 50 g. smør.
  6. I en skål blandes alle ingredienserne (kød, hvidløg, champignon, smeltet smør, opblødt brød og evt. resterende mælk og salt og peber)
  7. Ælt farsen godt med hånden, til du har en jævn fars, hvor brødet er helt integreret.
  8. Smør en ovnfast skål/gryde med smør. (Vælg gerne en skål med lille overflade, så får du mest væde i sidste ende).
  9. Kom farsen i skålen.
  10. Dæk farsen med ost.
  11. Den tilbageværende mængde smør skæres i tern og placeres oven på osten.
  12. Dæk skålen til med et låg (eller sølvpapir, hvis du ikke har et låg)
  13. Placer i forvarmet ovn på 200 grader.
  14. Efter 40 minutter tages låg/sølvpapir af.
  15. Efter yderligere 20 minutter er farsen færdig, men tjek, at saften er klar.
  16. Giv evt. grill til sidst, hvis osten trænger til farve.
  17. Vi spiste altid spaghetti til retten. Det passer perfekt.
  18. Suppler også gerne med en god frisk salat, for det er en tung og kraftig ret, som godt kan bruge syren fra salaten.