Tilbage
80'er klassiker - pitabrød!
80'er klassiker - pitabrød!
80'er klassiker - pitabrød!

80'er klassiker - pitabrød!

Tilberedningstid : 60 Minutter
4 personer
Fantastisk brødopskrift, salat og mørt kød - så bliver det ikke bedre!

Ingredienser

  • Dej lavet og hævet som pizzadej (se opskrift her på siden: opskriftsbog.dk/pizzadej)
  • 400 g. renset oskekød
  • 1/2 agurk
  • 1/2 icebergsalat
  • 300 g. tomater
  • 1 løg
  • 2 dl. creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 1 avocado
  • 1 spk. mayonnaise

Instruktioner

  1. Forvarn ovnen til 260 grader og lad en bageplade være i ovnen.
  2. Dejen til pitabrødene laves som almindelig pizzadej (se opskriftsbog.dk/pizzadej). Men når du kommer dejen i fryseposer, skal du kun lave dejklumper af 200 g. Ellers bliver dine pitabrød for store.
  3. Når du skal bage pitabrødene, tager du dejen ud af fryseposen, vender dejen i mel og derefter maser du dejen flad med dine hænder - brug ikke en kagerulle!
  4. Form brødet, så det har en diameter på cirka 20 cm.
  5. Der kan være 4 pitabrød på en almindelig bageplade.
  6. Form de 4 brød og placer dem på et stykke bagepapir.
  7. Tag bagepladen ud af den forvarmede ovn, og træk bagepapiret med dejen over på bagepladen.
  8. Placer i den forvarmede ovn (260 gr.) på midterste rille.
  9. Bag i cirka 12-15 minutter til brødet har fået en fin gylden overflade.
  10. Tag brødene ud og pak det hurtigt ind i et viskestykke. På den måde holder brødene på fugten, og de bliver bløde og seje og helt perfekt til pitabrød.
  11. Lad brødet stå i 15 minutter, mens du skærer grøntsager og steger kødet.
  12. Skær salat i tynde strimler.
  13. Skær agurk og tomat i skiver.
  14. Skær løg i halve ringe.
  15. Riv et fed hvidløg og bland sammen med creme fraiche og smag til med salt og peber.
  16. Mos avocadoen med en gaffel og vend sammen med mayonnaisen (gerne hjemmelavet) og smag til med salt og peber.
  17. Anret det hele i små skåle.
  18. Skær kødet i tynde strimler og steg på en meget varm pande i et par minutter.
  19. Saml dit pitabrød ved bordet - brug evt. et stykke bagepapir eller staniol til at vikle rundt om pitabrødet, for at holde styr på herligheden.