Tilbage
Ovnbagte kastanjer

Ovnbagte kastanjer

Tilberedningstid : 30 Minutter
4 personer
Kastanjer er hygge! Og så smager de fantastisk - særligt med en god smør rørt med lidt balsamicoeddike.

Ingredienser

  • 500 g friske spisekastanjer
  • 200 g groft salt (ca. 2 dl)
  • 100 g blødt smør
  • ½ tsk hvid balsamicoeddike
  • Salt og peber

Instruktioner

  1. Skyl kastanjerne og tør dem i et viskestykke.
  2. Skær et kryds i toppen af hver kastanje - dine snit skal cirka være 1 centimeter dybe.
  3. Fordel saltet i et ovnfast fad - f.eks. tærtefad.
  4. Stil kastanjerne i saltet med krydset opad.
  5. Sæt kastanjerne på midterste rille i forvarmet ovn på 225 gr.
  6. Bag i 25 minutter og test om kastanjerne er blevet bløde. Ellers giv op tll 5 minutter mere.
  7. Mens kastanjerne er i ovnen, blandes smør og balsamicoeddike i en skål og smages til med salt og peber - brug f.eks. en gaffel til at få smør og ingredienser rørt sammen.
  8. Anret smør i 4 små skåle og server sammen med kastanjerne, så snart de er bagt færdige.