Tilbage
Ovnbagt aubergine
Ovnbagt aubergine
Ovnbagt aubergine
Ovnbagt aubergine

Ovnbagt aubergine

Tilberedningstid : 60 Minutter
2 personer
Grøntsager i lange baner - med ost på toppen! Et måltid i sig selv, men også godt som tilbehør.

Ingredienser

  • 2 auberginer - gerne så tykke som muligt
  • 1 løg
  • 4 pænt store tomater
  • 2 portobellosvampe (eller 150 g. champignon)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl. hvidvin (eller vand)
  • Salt og peber
  • Oregano og basilikum (evt. frisk)
  • 150 g. revet ost
  • Olie til at stege i

Instruktioner

  1. Snit løget fint.
  2. Skær portobellosvampene (eller champignon) i tern af ca 1x1 cm.
  3. Hak tomaterne groft.
  4. Hak hvidløget fint.
  5. Kom olie på en pande og steg det finthakkede løg, til stykkerne er blanke og begyndt at få farve.
  6. Tilsæt svampene og steg videre i nogle minutter, til svampene er blevet bløde.
  7. Tilsæt de grofthakkede tomater og hvidvin (eller vand).
  8. Steg i et par minutter og tilsæt hvidløg.
  9. Smag til med salt, peber, oregano og basilikum.
  10. Steg videre til de meste af væden er væk, og tag så panden af blusset.
  11. Vask auberginerne og skær dem over på langs. Skær, så du deler auberginen i et stort stykke svarende til 2/3 og et mindre stykke svarende til 1/3. Det svarer cirka til, at du skærer lige over stilken, som du fint kan lade blive siddende.
  12. Så skal det store stykke af auberginens udhules. Det gøres ved, at man med en kniv skærer rundt cirka en cm. fra kanten. Derefter skærer du på kryds og tværs i auberginens kød - men uden at nå ud til kanten, og uden at skærer helt ned til bunden.
  13. Derefter kan du udhule auberginen med en spiseske.
  14. Undgå, at du på noget tidspunkt laver hul i auberginen. Optimalt set, skal du gå efter at have en kant, som er cirka 1 cm. tyk hele vejen rundt - også i bunden.
  15. Kom dit fyld fra panden i den udhulede aubergine, så fyldet når op til kanten.
  16. Top med et par håndfulde ost.
  17. Placer i en bradepande og kom i forvarmet ovn på 200 gr. og bag i cirka 45 minutter.
  18. I den første halve time lægges sølvpapir løst over auberginerne, så osten ikke får for meget.
  19. Efter en halv time tages sølvpapiret fra, og auberginerne bages til osten er blevet gylden og kødet på auberginen føles blødt.
  20. Spis med det samme.
  21. PS: Med opskriften ender du med at have en del aubergine, som du ikke får brugt. Nogen ville evt. steget det sammen med fyldet på panden, men jeg synes, man får for meget aubergine, hvis man også har det i fyldet. Derfor vil jeg anbefale, at man laver en mos af resterne og gemmer til en anden dag. Har du børn, kan du bruge resterne til at lave en auberginelasagne - det er min søn vild med (se opskriften her på siden under "tapas og tilbehør")