Tilbage
Grillspyd med oksekød
Grillspyd med oksekød

Grillspyd med oksekød

Tilberedningstid : 30 Minutter
4 personer
Fantastisk smag! og når der kun er kød på dit spyd, har du fuld kontrol over tilberedningen.

Ingredienser

  • 400 g. renset oksefilet eller oksemørbrad
  • 12 grillspyd
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk. soja
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk chilliflager

Instruktioner

  1. Riv hvidløg fint.
  2. Kom hvidløg, soja, honning og chilliflager i en skål og rør rundt til lagen er samlet.
  3. Skær oksekødet i tynde skiver af ca. 1/2x3x5 cm. (tykkelse x bredde x længde).
  4. Vend skiverne af oksekød i lagen og stil i køleskabet i en times tid.
  5. Bruger du grillspyd af træ, lægges de i blød en halv time.
  6. Kom kødet på spydene (spydet stikkes igennem kødet på langs).
  7. Steg spydene på grill eller grillpande ved maksimal varme i cirka 1 minut på hver side.
  8. Spis med en god salat og et godt brød, eller brug kødet i f.eks. pitabrød.
  9. PS: Du kan også lave grillspyd med grøntsager som tilbehør. Men bland ikke grøntsager og kød på samme grillspyd. På den måde sikrer du, at både kød og grøntsager får den rigtige tilberedningstid og, at alle ingredienser er i berøring med grillpande/rist under tilberedning.