Tilbage
Pizzastjerne
Pizzastjerne
Pizzastjerne
Pizzastjerne

Pizzastjerne

Tilberedningstid : 15 Minutter
1 pizza
En genial kombination af lukket pizza med smeltet ost, og åben pizza med hvidløg og olivenolie!

Ingredienser

  • 1 pizzakugle (se opskrift på pizzadej)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 lille håndfuld persille
  • Revet ost (gerne halvt emmentaler og halvt mozzarella)
  • Fint skårne champignon
  • Salt og peber

Instruktioner

  1. Tænd ovnen på 250 gr. med grill-elementet tændt.
  2. Placer en bageplade med en pizzasten eller bagestål på midterste rille og lad ovnen forvarme i mindst 30 minutter.
  3. Hak hvidløget fint og kom i et glas sammen med olivenolien.
  4. Hak persille groft og bland sammen med hvidløg og olivenolie - smag til med salt og peber.
  5. Rul pizzadejen ud til en cirkel med en diameter på 25-30 cm.
  6. Skær 5 snit i kanten af dejen (cirka 5-7 centimeter lange snit) (se billede).
  7. Placer en mængde ost mellem hvert snit og top med lidt champignon.
  8. Fold pizzaen, så den bliver en femstjerne. Det gøres ved at tage i kanten ved snittet og folde halvvejs ind over ost/champignon - gør derefter det samme fra modsatte side. Gentag hele vejen rund (se billede).
  9. Kom 3-4 tsk. hvidløg/persille-olie på pizzaens åbne midterstykke.
  10. Bag pizzaen i cirka 10 minutter ved 250 gr. med grill-elementet tændt, til pizzaen har fået en fin gylden farve.