Tilbage
Mini-calzone
Mini-calzone
Mini-calzone

Mini-calzone

Tilberedningstid : 15 Minutter
4 calzone
Perfekt at spise med hånden! Så brug den som velkomstsnack, til madpakken eller som en del af en italiensk buffet. Kan spises både varm og afkølet.

Ingredienser

  • 1 kugle pizzadej (se opskrift)
  • Tomatsovs (se opskrift)
  • Revet ost.
  • Evt. frisk basilikum, pepperoni eller andet.

Instruktioner

  1. Til mini-calzone er det en fordel, at tomatsovsen er meget tyk. Nogen bruger tomatpure, men man får et bedre resultat, hvis man blender en dåse gode flåede tomater og lade tomatsovsen koge ind, til vægten er reduceret med 33 til 50 pct. Husk at krydre sovsen med oregano og salt og peber.
  2. Lad tomatsovsen køle af til stuetemperatur.
  3. Del pizzadej-kuglen i 4 lige store portioner.
  4. Tag et af dej-stykkerne og fold det til en rund kugle.
  5. Pres kuglen flad med hånden og rul derefter med en kagerulle til du har en cirkel med en diameter på cirka 12 cm.
  6. Sørg for at dejen slipper bordpladen.
  7. Kom en spsk. tomatsovs på midten af dejen.
  8. Kom cirka en lille håndfuld revet ost oven på tomatsovsen.
  9. Kom evt. et blad frisk basilikum eller en skive peperoni eller lidt skårne champignon oven på osten.
  10. Fold dejen ind over fyldet, så du har en halvcirkel.
  11. Med en gaffel trykkes rundt langs kanten, (se billede)
  12. Bøj derefter kanten af dejen op over sig selv og tryk med en finger, så du er helt sikker på, at calzonen er lukket.
  13. Bag på pizzasten eller bagestål i cirka 10 minutter ved 220 gr. varmluft.