Tilbage
Pizzasnurrer
Pizzasnurrer
Pizzasnurrer

Pizzasnurrer

Tilberedningstid : 15 Minutter
4-6 pizzasnurrer
Smukke! Og den snoede dej betyder samtidig, at fyldet bliver bedre integreret i bollen.

Ingredienser

  • 1 kugle pizzadej
  • 1 dåse gode flåede tomater
  • 1 tsk. oregano
  • Salt og peber
  • Revet ost

Instruktioner

  1. Til pizzasnurrer er det en fordel, at tomatsovsen er meget tyk. Nogen bruger tomatpure, men man får et bedre resultat, hvis man blender en dåse gode flåede tomater og lade tomatsovsen koge ind, til vægten er reduceret med 33 til 50 pct. Husk at krydre sovsen med oregano og salt og peber.
  2. Lad tomatsovsen køle af til stuetemperatur.
  3. Rul pizzadejen ud til en firkant i størrelsen 40x30 cm.
  4. Brug gerne lidt mel under dejen, så den kan slippe bordpladen.
  5. Smør et tyndt lag tomatsovs over hele dejen.
  6. Drys et tyndt lag revet ost over tomaten.
  7. Fold dejen en enkelt gang på den lange led (så du har en dej, der måler 20x30 cm.)
  8. Skær dejen i strimler af 1-2 cm. tykkelse.
  9. Sno to dejstrimler sammen.
  10. Rul sammen til en snegl.
  11. Gentag med de øvrige stimler.
  12. Bag i forvarmet ovn på pizzasten eller bagestål ved 220 gr. varmluft i cirka 10 minutter.
  13. Spis varme eller afkølede.