Tilbage
Nudelsalat

Nudelsalat

Tilberedningstid : 15 Minutter
4 personer
En fantastisk salat, der har alt! Umami, salt, sur, sød, bitter, blød og sprød.

Ingredienser

  • 50 g. tørrede glasnudler eller helt tynde risnudler (svarende til 200 g. kogte nudler)
  • 1 rødløg
  • 1 fennikel
  • 1 rød chili
  • 200 g. tomater
  • 3 håndfulde basilikum (alm. eller thai)
  • Evt. et par håndfulde koriander
  • 100 g. bønnespirer
  • 75 g. salte mandler (Se min opskrift på salte mandler her på hjemmesiden. Som alternativ kunne man bruge 50 g. peanuts, men jeg vil altid vælge mandler)
  • 3 spsk. soja
  • 1,5 spsk. fiskesauce (har du ikke fiskesauce, så brug tilsvarende mere soja)
  • Saft af 1 lime
  • 1 spsk. rørsukker

Instruktioner

  1. Bring en gryde vand i kog.
  2. Kom nudlerne i det kogende vand og kog i et par minutter, til nudlerne er bløde med stadig faste.
  3. Hæld vandet fra, og skyld med det samme nudlerne i koldt vand.
  4. Lad nudlerne dryppe godt af og skær dem over en enkelt gang.
  5. Skær fennikel i meget tynde skiver (brug evt. et mandolinjern)
  6. Skær rødløget i tynde skiver.
  7. Skær chilien i tynde ringe.
  8. Skær tomaterne i små både (svarende til kvarte cherrytomater)
  9. Vask basilikum og koriander.
  10. I en særskilt skål blandes soja, fiskesauce, lime og rørsukker, og det hele røres rundt, til rørsukkeret er opløst.
  11. Hak mandlerne groft.
  12. Op til serveringe blandes nudler, fennikel, løg, bønnespirer, chili, tomater og hovedparten af krydderurterne og de hakkede mandler med dressingen.
  13. Drys de sidste krydderurter og hakkede mandler på toppen af salaten og server med det samme.