Tilbage
Mørbradgryde

Mørbradgryde

Tilberedningstid : 90 Minutter
4 personer
Mit bedste bud på en virkelig god og velsmagende mørbradgryde.

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 mørbrad (gris)
  • 3 dl. fond
  • 1 pakke bacon
  • 200 g. cocktailpølser
  • 125 g. champignon
  • 2 dl. rødvin
  • 1 stor dåse tomatpure (140 g.)
  • 4 g. salt
  • 1 g. peber
  • 2 enebær
  • 2 blad laurbær
  • 1,25 dl. fløde
  • 1,5 spsk. mel (eller andet til jævning)

Instruktioner

  1. NB: Jeg har lavet retten med hele mørbradbøffer og med mørbrad skåret i tern. Jeg er ikke i tvivl - bedste smag får man, når mørbraden skæres i tern. Kødet bliver mere mørt og får en tydeligere smag af den gode sovs. Så jeg anbefaler, at kødet skæres i tern, men vil du meget gerne have hele bøffer, kan det selvfølgelig også gøres.
  2. ***
  3. Rens mørbraden for sener og hinder.
  4. Skær mørbraden i tern af cirka 2x2x2 cm.
  5. Skær bacon i små tern.
  6. Rist bacon til stykkerne er faste og har fået farve.
  7. Kom bacon i en gryde.
  8. Brun mørbradstykkerne på en pande, til de har fået en fin stegeskorpe og kom dem så i gryden til din bacon.
  9. Tilsæt fond og rødvin og tænd under gryden.
  10. Skær champignon i både.
  11. Hak løget fint.
  12. Svits løget på en pande og kom i gryden.
  13. Steg champignonerne på panden med lidt smør, til de begynder at afgive væde og kom så i gryden.
  14. Tilsæt salt, peber, laurbær og enebær.
  15. Tilsæt tomatpure.
  16. Lad gryden småsimre i en times tid, til kødet er mørt.
  17. Skær cocktailpølserne i halve og kom i gryden.
  18. Bland fløden med melet og kom i gryden.
  19. Smag til med salt og peber.
  20. Kog roligt op, så melet jævner sovsen.
  21. Server med ris eller kartofler.
  22. NB: Retten er perfekt til at fryse ned, så lav gerne en ekstra stor portion.