Tilbage
Blomkålssuppe
Blomkålssuppe
Blomkålssuppe
Blomkålssuppe

Blomkålssuppe

Tilberedningstid : 45 Minutter
4 personer
Fløjlsblød suppe. Blomkålen giver en fantastisk nøddeagtig dyb smag.

Ingredienser

  • 250 g. renset kartoffel
  • 200 g. renset porrer
  • 200 g. blomkål
  • 50 g. renset rødløg
  • 60 g. smør
  • 1 l. hønsefond (eller anden fond)
  • 125 g. bacon
  • Ristet rugbrødskrymmel eller croutoner

Instruktioner

  1. Skær løget i tynde skiver.
  2. Fjern de mørkegrønne blade fra porrerne.
  3. Skyl porrerne grundigt.
  4. Skær porrerne i tynde skiver.
  5. Smelt smørret i en stor gryde ved lav varme og tilsæt løgskiverne.
  6. Steg i 5 minutter indtil løgene er bløde men ikke brune.
  7. Tilsæt porrerne og steg i yderligere 10 minutter (rør rundt jævnligt).
  8. Mens løg og porrer steger, skrælles kartoflerne og skæres i små stykker.
  9. Blomkålen renses og skæres også i små stykker.
  10. Når porrer og løg er meget bløde tilsættes kartofler og blomkål, og det hele steges et minuts tid.
  11. Tilsæt hønsefond og kom låg på gryden.
  12. Kog videre under svag varme i 30 minutter.
  13. Tag af blusset og blend suppen meget grundigt med en stavblender. Du skal blende til suppen er fløjlsblød.
  14. Smag til med salt og peber.
  15. Skær bacon i små tern og rist på en pande.
  16. ***
  17. Server med:
  18. Ristet bacon skåret i små tern.
  19. Rugbrødskrymmel lavet ved at finthakke eller blende rugbrød og derefter bage det i ovnen med lidt olivenolie til rugbrødet er helt sprødt. Alternativt kan du bruge croutoner.
  20. Evt. lidt finthakket purløg til pynt.