Tilbage
6-timers-dej til flammkuchen eller pizza.

6-timers-dej til flammkuchen eller pizza.

Tilberedningstid : 30 Minutter
8 pizza
Dej til Flammkuchen/Tarte flambee. Også god som en hurtig pizzadej.

Ingredienser

  • 4 g. tørgær
  • 1 kilo mel (tipo 00)
  • 600 g. vand
  • 30 g. olivenolie
  • 20 g. salt

Instruktioner

  1. Bland tørgær og mel.
  2. Tilsæt vand og olie.
  3. Ælt i cirka 5 minutter til dejen er samlet (bruges røremaskine æltes ved hastighed 1).
  4. Lad dejen hvile i skålen i 15 minutter.
  5. Tilsæt salt.
  6. Ælt i 15 minutter til dejen er glat og så smidig, at du kan strække den så tynd, at du kan se igennem dejen (bruges røremaskine æltes ved hastighed 1).
  7. Kom dejen i en plastbeholder og dæk med låg eller staniol, men sørg for, at der kan komme lidt luft til dejen.
  8. Stil dejen lunt i 3-4 timer.
  9. Kom dejen ud på køkkenbordet og fordel i stykker af 200 g.
  10. Drys lidt mel på bordet og form dejen til kugler.
  11. Dejkuglerne formes ved, at man tager kanten af dejen og folder ind på midten af kuglen, det fortsætter man med hele vejen rundt og flere gange indtil man har en spændt og jævn kugle.
  12. Smør hver dejkugle med olie på hele overfladen.
  13. Kom enten dejkuglerne i en plastbeholder som er stor nok til, at der er 2 cm. afstand mellem dejkuglerne. Dæk med et lufttæt låg.
  14. Alternativt kan dejkuglerne kommes i hver deres frysepose, hvor enden af posen sno til en hestehale. Herefter placer posen, så den ligger oven på hestehalen.
  15. Herefter sættes dejen til hævning i 1-2 timer ved stuetemperatur (eller op til 48 timer i køleskabet).