Tilbage
Ærter med serranoskinke

Ærter med serranoskinke

Tilberedningstid : 20 Minutter
4 personer
Herlig umami-smag! Perfekt som tilbehør til f.eks. grillet kød.

Ingredienser

  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 skalotteløg (eller andre små løg)
  • 4 skiver serranoskinke (eller lignende)
  • 1/2 pakke bacon
  • 600 g. frosne ærter
  • 1 hel kanelstang
  • 2 kviste frisk mynte
  • 1 dl. god fond (kylling, grøntsag eller skinke)

Instruktioner

  1. Snit løget i tynde ringe.
  2. Skær skinken i ca. 3 cm. lange strimler.
  3. Hak bacon fint.
  4. Varm olien på en pande og steg løgene ved svag varme, til de er blevet bløde.
  5. Tilsæt skinke og bacon og steg i et par minutter, til løg og skinke/bacon har fået farve.
  6. Tilsæt de frosne ærter og steg i yderligere 3-4 minutter.
  7. Tilsæt kanel og myntekviste og steg videre i 3-4 minutter.
  8. Tilsæt fonden og lad retten simre i 5 minutter under låg.
  9. Tag af varmen og lad retten stå under låg i 5 minutter.
  10. Tag ca. 1/10 af ærterne og blend dem med en stavblender.
  11. Kom de blendede ærter tilbage i panden til resten af retten.
  12. Smag til med salt og peber.
  13. Server med det samme.