Tilbage
Cracker pizza med tre slags ost og parmaskinke

Cracker pizza med tre slags ost og parmaskinke

Tilberedningstid : 15 Minutter
1 pizza
Godt med ost - og parmaskinke og balsamicoeddike til at supplere smagen.

Ingredienser

  • 1 kugle dej til cracker pizza
  • 1 håndfuld rucola
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 1/2 pakke parmaskinke
  • 1/2 kugle mozzarella
  • 10-12 tynde skiver parmesanost
  • en tynd skive gedeost
  • 1 spsk. ristede pinjekerner
  • Evt. en lille håndfuld gojibær
  • Olivenolie
  • Balsamico
  • Salt og peber

Instruktioner

  1. Sæt ovnen på maksimal varme.
  2. Placer en bageplade med pizzasten på næstøverste rille.
  3. Du er klar til at lave pizza, når ovnen har været max varm i 15 minutter.
  4. Vask rucola og basilikum.
  5. Rist pinjekernerne til de har fået en gylden farve.
  6. Rul pizzadejen ud så tyndt som muligt.
  7. Stænk med olivenolie.
  8. Bag pizzabunden på pizzastenen i cirka 8 minutter til den har fået en flot gylden farve.
  9. Pizzaen anrettes, så snart bunden er færdig.
  10. Fordel først rucola.
  11. Bræk mozzarella og gedeost i mindre stykker og fordel.
  12. Rul parmaskinken sammen til små pølser og fordel.
  13. fordel parmesanost og basilikum.
  14. Pynt med pinjekerner og gojibær.
  15. Smag til med salt og peber og olivenolie og balsamicoeddike.
  16. Server med det samme.