Pizzacraft Pizzeria Pronto Outdoor pizzaovn - Nej tak!!

En helt igennem elendig pizzaovn, som slet slet ikke kan blive varm nok. En stor skuffelse!

En gang i mellem skal man jo prøve noget nyt udstyr - i håbet om, at det bare er lidt bedre end det man har. Derfor forsøgte vi os sidste sommer med en pizzaovn fra Pizzacraft.
 
Og lad det være sagt med det samme - det var ingen succes.
 
Ovnen reklamerer med, at den kan varme helt op til 370 grader og lave en pizza på 5 minutter. Det kan den absolut ikke. Selv på en varm sommeraften, hvor ovnen stod fuldstændigt i læ i et skur, blev den aldrig rigtig varm og derfor tog det ca. 12 minutter, før pizzaen var bare nogenlunde bagt. Og selv der, var den stadig halvslatten i fyldet, noget tør på den dårlige måde i bunden og tør og kedelig i kanten.
 
Så den ovn kan absolut ikke anbefales! Se i stedet min anbefaling af webers pizzaovn - den er god!
 
PRIS 1500 kr

Bedømmelse:

 

Nul 'er