Hjemmelavet mozzarella
Tilberedningstid : 30 Minutter
3 kugler
En mere fast version end supermarkedets. Helt fantastisk til pizza, men også god til f.eks. tomatsalat.
Ingredienser
- 3 liter uhomogeniseret sødmælk (f.eks. almindelig økologisk sødmælk)
- 1 tsk. citronsyre
- 1 tsk. osteløbe
- 2 spk. fint salt (uden jod)
- 1 dl. kogt vand
- Saltlage:
- 5 dl. kogt vand
- 1 spk. salt
Instruktioner
- Kog 6 dl. vand og køl ned til stuetemperatur.
- Lav en saltlage af 5 dl. af vandet blandet med 1 spk. salt og kom i en lufttæt beholder med låg. Dine mozzarellakugler skal opbevares i lagen.
- Det sidste vand skal bruges til selve mozzarellaopskriften.
- Kom mælken i en tykbundet gryde.
- Bland citronsyren op i 1/2 dl. af det kogte og nedkølede vand.
- Tilsæt citronsyren til mælken under omrøring.
- Sæt gryden på et kogeblus og varm forsigtigt mælken op til 32 grader.
- Tag gryden af blusset.
- Bland osteløben med 1/2 dl. af det kogte og nedkølede vand og kom i gryden til mælken under omrøring.
- Læg låg på gryden og lad mælken stivne i 10 minutter.
- Skær den stivnede mælk med en kniv, der kan nå ned til bunden.
- Skær først diagonalt, så du har striber, af 3 cm. tykkelse.
- Skær derefter horisontalt med striber af 3 cm. tykkelse, så du ender med at have tern i 3x3 cm. størrelse.
- Tilsæt 2 spk. salt.
- Kom gryden på blusset igen, og varm forsigtigt blandingen op til 42 grader. For at sikre en jævn varmefordeling kan du "skvulpe" lidt med gryden eller røre meget forsigtigt rundt - men undgå at ternene bliver alt for ødelagt.
- Tag ostemassen op af gryden med en hulske og læg i en skål.
- Lad ostemassen dryppe af i cirka et minut, og hæld eventuel væske tilbage i gryden til den øvrige valle.
- Gem vallen i gryden.
- Del ostemassen i 2 lige store stykker.
- Tag et stykke ostemasse, kom i en beholder med låg og sæt i mikrobølgeovnen ved 500W i 40 sekunder.
- Tag ostemassen op af beholderen og stræk den ved at trække, folde sammen, vende 90 grader og gentage.
- Derefter formes massen til en kugle ved at folde kuglens sider ind under kuglen (se evt. teknikken i min instruktionsvideo om pizzadej).
- Optimalt skal du helst forme kuglen færdig efter første tur i microbølgeovnen, for jo flere gange den varmes op, jo hårdere bliver osten.
- Men stivner osten for hurtigt første gang, kan du give den en tur mere på 20 sekunder i microbølgeovnen, og så forme den til en kugle hurtigt efter.
- Så snart osten er æltet færdig, placeres den i den lufttætte beholder med saltlagen og sættes på køl.
- Du kan for så vidt bruge osten med det samme, men den får en mere fyldig smag, hvis den får lov at lagre i 1-3 dage.
- Holdbarheden i saltlagen er cirka 4-7 dage.