Dildmayonnaise
Tilberedningstid : 10 Minutter
2 dl.
En klassisk mayonnaise med frisk smag af dild - perfekt til fisk og skaldyr.
Ingredienser
- 2 æggeblommer
- 2 dl. smagsneutral olie
- 1 stort bundt dild
- Fintrevet skræl fra en halv citron
- Citronsaft fra en halv citron
- 1 tsk. æblecidereddike (eller anden eddike)
- Salt og peber
Instruktioner
- Først blendes dild med 1 dl. olie. Blend meget grundigt.
- Stil gerne til at trække i køleskab i en times tid.
- Pisk æggeblomme, citron, citronskræl og eddike sammen.
- Krydr med salt og peber.
- Med en elpisker piskes den deciliter olie som ikke er blandet med dild langsomt sammen med æggemassen.
- Når du først pisker med ren olie sikrer du dig, at din mayonnaise bliver stiv.
- Når den rene olie er pisket sammen med æggemassen, tilsættes olien med dild langsomt under piskning.
- Smag til med salt og peber og evt. ekstra eddike.