Den perfekte grllkylling
Tilberedningstid : 70 Minutter
4 personer
Gør din kylling flad ved at klippe den op i ryggen. Så får du en jævn overflade, som lettere kan marineres, og du får sprødt skind på HELE kyllingen.
Ingredienser
- 1 kylling
- ½ spsk. rørsukker
- 3 spsk soja
- ½ spsk risvineddike
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 tsk salt
- peber
Instruktioner
- Lav marinanden ved at blande soja, risvineddike, balsamicoeddike, rørsukker, salt og peber og røre rundt til sukkeret er opløst.
- Læg kyllingen med brystet nedad.
- Med en fjerkræssaks åbnes kyllingen ved ryggen.
- Det gøres ved at klippe langs den ene side af halsen og hele vejen gennem kyllingen, og dernæst på den anden side af halsen og gennem kyllingen.
- Til sidst står du med en stykke ryg af 1-2 cm. bredde, som smides væk.
- Vend kyllingen og giv et ordentligt pres på brystet, så du får gjort kyllingen flad.
- Drej lårene, så de ligger med benstykkerne ind mod hinanden (som på billedet).
- Vend igen kyllingen om, og pensl undersiden med marinaden.
- Læg kyllingen på grillen med undersiden op - sørg for at lårene stadig ligger med benstykkerne ind mod hinanden.
- Giv grill ved mellemhøj varme i 20 minutter.
- Vend kyllingen, så brystet vender op og pensl brystsiden med marinaden.
- Grill 1-2 minutter.
- Pensl igen brystsiden med marinaden og grill videre i cirka 40 minutter til kyllingen er færdig.
- Giv evt. høj varme de sidste minutter, hvis skindet har brug for det.
- NB: Du bør ikke pensle efter de angivne tidspunkter. Påføres marinade når skindet er sprødt, vil det opbløde skindet, som derefter ikke bliver sprødt igen.