Bruschetta med gedeost, rød peberfrugt og kapers
Tilberedningstid : 30 Minutter
4 personer
En perfekt kombination - sprød og blød. Umami fra gedeosten, sødme fra peberfrugten og salt, surt og bittert fra kapers og balsamico.
Ingredienser
- 4 tykke skiver godt surdejsbrød
- 8 brede skiver gedeost
- 2 spsk. saltede kapers
- 2 spsk. olivenolie
- 2 tsk. balsamico
- 1 rød peberfrugt
- 4 små spsk. basilikumpesto
Instruktioner
- Forvarm ovnen til 240 gr.
- Læg peberfrugterne i en bradepande og bag dem i 20-30 minutter (vend dem halvvejs).
- Når peberfrugterne begynder at blive sorte på overfladen, tages de ud.
- Læg peberfrugterne til afkøling i en plastpose, som lukkes tæt.
- Efter 10 minutter tages peberfrugterne ud af posen, og skindet fjernes. Derefter trækkes stilken af. Så skæres frugterne igennem på langs, så de sidste kerne kan skrabes væk.
- Skær til sidst peberfrugterne i lange, brede strimler.
- Opblød kapers i koldt vand i 10 minutter.
- Skyld derefter kapers og hak dem fint.
- Bland de hakkede kapers med 2 tsk. balsamico og 2 spsk. olivenolie og smag til med salt og peber.
- Rist de 4 skiver brød på een side, så de er brune med mørk kant.
- Kom knapt 1 spsk. pesto på hver skive brød - på den side, der ikke er ristet.
- Læg 2 skiver gedeost oven på pestoen.
- Sæt brødene i ovnen under forvarmet grill.
- Bag til osten begynder at få lyse brune pletter.
- Tag bruschettaerne ud af ovnen.
- Anret med strimler af peberfrugt og drys med 2-3 tsk. kapersdressing.
- Spis med det samme.