Burgerboller brioche
Tilberedningstid : 180 Minutter
10 boller
De bedste burgerboller i verden - og det er ikke løgn!
Ingredienser
- 3,5 dl. sødmælk
- 25 g. gær
- 3 tsk. salt
- 2,5 spsk. sukker
- 750 g hvedemel
- 2 æg
- 150 g blødt smør
- 1 æg til pensling
Instruktioner
- Start med at lune mælken, så den er fingervarm.
- Opløs gæren i mælken sammen med salt og sukker.
- Tilsæt 350 g. mel og ælt til melet er fordelt.
- Tilsæt 2 æg og ælt til de er fordelt.
- Tilsæt 350 g. mel og ælt til dejen er jævn.
- Skær smørret i små tern og ælt det ind i dejen.
- Tilsæt de sidste 50 g. mel og ælt dejen i cirka 5 minutter.
- Dejen vil føles meget blød og klistret, men det er helt fint.
- Dæk dejen med et viskestykke og sæt den til at hæve 1,5 time ved stuetemperatur.
- Tag to bageplader og dæk dem med bagepapir.
- Del dejen i 10 stykker, som formes til runde boller.
- Tag en bolle og træk den ud, så den bliver cirka dobbelt størrelse.
- Placer bollen på bagepladen og tryk den lidt flad på midten.
- Gentag, så der er 5 boller på hver bageplade.
- Dæk bollerne med et viskestykke og lad dem efterhæve i en time.
- Pisk hviden og blommen fra et æg sammen og pensl bollerne grundigt.
- Bag hver bageplade med boller separat i 15 minutter i forvarmet ovn ved 200 gr. indtil bollerne er flot mørke på toppen.
- Lad bollerne køle af.
- Op til servering skæres bollerne over og ristes på en brødrister, så de bliver sprøde.
- PS: Bollerne kan fint fryses ned og bruges senere.