Tilbage
Spaghetti pepperoni
Spaghetti pepperoni

Spaghetti pepperoni

Tilberedningstid : 20 Minutter
4 personer
En herlig lille ret, der er perfekt som tilbehør til f.eks. oksekød.

Ingredienser

  • 200 g. tørret spaghetti
  • 80 g. pepperoni
  • 4 fed hvidløg
  • Lidt tørret chili
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 gode håndfulde rucola (ca. 80 g.)
  • 1/2 dl. hvidvin
  • Salt og peber

Instruktioner

  1. Kog spaghettien, til den er al dente.
  2. Hæld vandet fra spaghettien og tilsæt 1 spsk. olivenolie.
  3. Sæt spaghettien til side - du kan for så vidt lave den 1 time i forvejen.
  4. Hak pepperonien fint.
  5. Skær hvidløget i helt tynde skiver.
  6. Vask rucolaen.
  7. Lige op til spisetid: Sæt en pande over på høj varme (niveau 8 ud af 9)
  8. Kom 1 spsk. olivenolie og pepperonien på panden.
  9. Steg til pepperonien ligner små stykker ristet bacon.
  10. Tilsæt chili og de tynde hvidløgsskiver og steg i 30 sekunder.
  11. Tilsæt spaghettien og steg i et par minutter, mens du smager til med salt og peber.
  12. Tilsæt hvidvin og steg i 30 sekunder.
  13. Tag panden af blusset og kom rucolaen på panden til spaghettien.
  14. Vend rundt til rucola og spaghetti er godt blandet.
  15. Server med det samme.