Tilbage
6 timers pizzadej

6 timers pizzadej

4 pizzaer
Pizzadej på 6 timer - det kan ikke gøres hurtigere, hvis kvaliteten skal være i top!

Ingredienser

  • 390 g. vand
  • 600 g. hvedemel (meget gerne tipo 00)
  • 15 g. salt
  • 5 g. sukker
  • 1 g. tørgær
  • evt. 15 g. olivenolie (kun hvis du bager ved temperatur lavere end 300 grader)

Instruktioner

  1. Bland tørgær, sukker og mel.
  2. Tilsæt vand.
  3. Ælt i cirka 5 minutter til dejen er samlet (bruges røremaskine æltes ved lav hastighed).
  4. Tildæk dejen og lad den hvile i 15-30 minutter.
  5. Tilsæt salt.
  6. Hvis du skal bage ved max 300 grader tilsættes desuden 15 g. olivenolie - bager du ved højere temperatur skal olien udelades.
  7. Ælt i 15 minutter til dejen er glat og så smidig, at du kan strække den så tynd, at du kan se igennem dejen (bruges røremaskine æltes ved lav hastighed).
  8. Dæk skålen til med folie, eller kom dejen i en lufttæt plastbeholder.
  9. Stil dejen lunt i 3-4 timer.
  10. Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
  11. Fordel i stykker af 250 g.
  12. Form dejen til stramme kugler - det gøres ved at tage kanten af dejen og folder ind på midten af kuglen, det fortsætter man med hele vejen rundt og flere gange indtil man har en spændt og jævn kugle.
  13. Lad kuglerne hvile på et meldrysset køkkenbord i et par timer, hvor de er dækket med først et viskestykke og dernæst et stykke plastik (jeg har skåret en 18L frysepose op, som jeg genbruger).
  14. Bag ved højest mulig temperatur.