Tilbage

Fødselsdagsboller

15 stk.
Boller til den perfekte fødselsdag

Ingredienser

  • 600 g. mælk
  • 800 g. hvedemel
  • 40 g. gær
  • 60 g. sukker
  • 10 g. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 æg
  • 100 g. blødt smør
  • Et ekstra æg til pensling

Instruktioner

  1. Varm mælken til 30-35 grader.
  2. Kom mælk og gær i en røreskål og rør rundt til gæren er opløst.
  3. Tilsæt salt, kardemomme, sukker, æg, smør og hvedemel.
  4. Ælt i nogle minutter til dejen er godt samlet.
  5. Dæk dejen til og lad den stå 15 minutter.
  6. Ælt igen i 5-10 minutter til du har en glat og jævn dej.
  7. Dæk dejen til og lad den stå 30-60 minutter til den er hævet til dobbelt størrelse.
  8. Kom dejen ud på et meldrysset bord.
  9. Del dejen i stykker af 100 gram.
  10. rul hver dejklump til en fin rund kugle og placer på en bageplade med bagepapir.
  11. Dæk til og lad hæve til dobbelt størrelse (hævetid 45-60 minutter).
  12. Forvarm ovnen til 200 grader.
  13. Pisk et æg sammen og pensl bollerne.
  14. Bag i ca. 15 minutter til skorpen er gyldenbrun.