Tilbage
Pizzadej på Thermomix

Pizzadej på Thermomix

Tilberedningstid : 60 Minutter
5 pizza
En pizzadej lavet på Thermomix

Ingredienser

  • Starter:
  • 200 g. mel (gerne tippo 00)
  • 200 g. vand
  • 1 g. tørgær
  • Dej:
  • 550 g. mel (gerne 300 g. tippo 00 og 250 g. manitoba, men brug hvad du har)
  • 300 g. køleskabskoldt vand
  • 20 g. salt

Instruktioner

  1. Starter:
  2. I en plastbøtte blandes 200 g. mel med 1 g. tørgær.
  3. Tilsæt 220 g. vand.
  4. Med en gaffel blandes mel og vand til dejen er jævn.
  5. Dæk plastbeholder med et tætsluttende låg og lad starteren stå ved stuetemperatur i 8-12 timer. (Du kan også sætte starteren i køleskabet efter ca. 8 timer, hvis du først har tid til at lave dej senere).
  6. Dej:
  7. Efter 8-12 timer hældes starteren i Thermomixerens røreskål.
  8. Tilsæt 300 g. køleskabskoldt vand.
  9. Tilsæt 550 g. mel.
  10. Ælt dejen (på dejprogram) i 3-4 minutter til den er fint samlet.
  11. Lad dejen stå i 15-30 minutter.
  12. Tilsæt salt og ælt dejen på dejprogram i ca. 5 minutter.
  13. Fordel dejen i 5 portioner af 250 g. størrelse.
  14. Form dejen til runde kugler ved at tage i kanten af dejen og stræk dejen ind til midten af dejkuglen. Fortsæt med at strække fra kanten og ind til midten fra alle sider, og gentag indtil du har en spændt og jævn kugle.
  15. Du kan opbevare din dej på to måder. Enten kan de opbevares i en plastbeholder med lufttæt låg, eller du kan putte hver dejkugle i en separat 4 L. frysepose.
  16. Hvis du opbevarer dejen i en beholder med låg, så sørg for, at den er stor nok til, at du kan have en afstand på 2 cm. mellem hver dejkugle.
  17. Tag hver dejkugle, kom olivenolie på dine hænder og fordel det på dejkuglen.
  18. Placer derefter dejen i beholderen eller fryseposen.
  19. Kommer du dejen i en frysepose, så afslut ved at sno enden af posen til en hestehale, og placer posen i en bakke, så den ligger oven på hestehalen. Du må ikke slå knude på posen, for der skal være mulighed for at gasserne fra gæren kan komme ud.
  20. Placeres derefter dejen i i køleskabet.
  21. Lad dejen hvile i køleskabet i alt fra 6 til 48 timer (du kan endda prøve med 72 eller mere, men så forsvinder en del af dejens elasticitet).
  22. Tag dejen ud af køleskabet 2 timer før du skal forme pizzaen. Det afgørende er, at dejen skal have en kernetemperatur på mindst 15 grader og op til stuetemperatur.