Jeg elsker pizza!
Pizza balancerer til perfektion de fem grundsmage. Sødme og syre fra tomaterne, salt fra ost og krydderier, bittert fra den høje varmes grillsmag og umami fra tomater, svampe og ost.
Jeg har delt mit pizzaunivers op i følgende afsnit:
Pizza er en kongespise - også bogstaveligt.
Historisk var pizza en fattigmandsspise født i Napoli en gang i 1700-tallet. Men i juni 1889 var dronning Margareta så træt af de overlæssede franske retter hun fik serveret på slottet, at hun udtrykte ønske om at få lov at smage en lokal specialitet som hun havde hørt en kammerpige rose til skyerne. Derfor blev der sendt bud efter Rafaele Esposito som var anset for byens bedste pizzamand. Rafaele mødte op på slottet med tre pizza-opskrifter. En opskrift med cecinielli (små fisk), en opskrift med olivenolie og ost og en sidste opskrift med tomat, mozzarella og basilikum.
Dronningen smagte pizzaerne og var begejstret. Samme aften sendte hun et brev til Rafaele hvori der stod, at pizzaerne var "anset for meget fine". Brevet er den dag i dag udstillet på Rafaeles pizzaria, som stadig findes.
Og på den måde fik pizzaen sit navn - Pizza Margherita. Pizza Martherita er reelt den ene af to pizzaopskrifter, som Associazione Vera Pizza Napoletana betragter som de oprindelige neapolitanske pizzaformer. Den anden er Pizza Marinara som er pizza med tomat, hvidløg, oregano og olivenolie.
Associazione Vera Pizza Napoletana er en forening nedsat til bevarelse af den ægte neapolitanske pizza. Foreningen har en række krav som skal overholdes, hvis man skal gøre sig håb om at få deres godkendelse.
Kravene er:
- Der må ikke anvendes fedt i dejen. Olivenolie i dejen er altså strengt forbudt.
- Dejen må ikke rulles, men skal bearbejdes med hænderne.
- Der må ikke anvendes bageform.
- Der må ikke anvendes elektrisk ovn, men kun brændefyret ovn og ikke andre former for kunstig brændsel.
