Test og anmeldelse / Test af pizzaovne / test af Ooni Koda pizzaovn

test af Ooni Koda pizzaovn

Da Uuni i 2012 lavede deres første pizzaovn, var de med til at revolutionere markedet for pizzaovne. For første gang så verden en billig transportabel pizzaovn, der oven i købet kunne lave fantastiske pizzaer.
 
De første ovne kunne kun køre på træpiller - Uuni udviklede dog en gasbrænder, som kunne sættes på UUni 3. Med Ooni koda er træpillerne væk - ovnen kører kun på gas! Muligheden for træpiller er gemt til Ooni Fyra. 
 
At man kun kan fyre med gas på Ooni Koda betyder, at man kan spare skorstenen. Så man står med en ekstremt simpel, let og transportabel ovn, der lige kan hentes frem, når man får lyst til at lave pizza.
 
Fordi ovnen er lavet direkte til gas, fungerer den også bedre end Uuni 3 med gasbrænder. Den bliver mere varm, holder varmen bedre og er i det hele taget rigtig god! Og det er også muligt at regulere temperaturen i ovnen. 
 
Som med alle små pizzaovne i stål, har den et problem med vind. Og det er også nødvendigt at holde små pauser, hvis du bager mange pizzaer. Så sørg for at lave pizzaen et sted med læ og hold et par minutters pause mellem hver pizza - så får du til gengæld et helt fantastisk resultat!
 
Men en pizza bliver jo aldrig bedre end den dej, den er lavet af. Så tjek min opskrift på pizzadej her: Mosekjærs pizzadej
Bedømmelse:

★★★★★

5 ud af 5 stjerner