Test og anmeldelse / Test af pizzaovne / Test af pizzaovn til grill

Test af pizzaovn til grill

Der findes en del mærker af pizzaovne til grill. Men mærket gør ikke den store forskel - konceptet er det samme. En tynd pizzasten i et lavt metalhus. Så køb den billigste - jeg købte en fra Coop, da den var på tilbud til 200 kr. (NB: har du en kuglegrill, er sagen en anden - så anbefaler jeg webers pizzaovn)
 
Den afgørende faktor er til gengæld kvaliteten af din grill.  Jeg havde tidligere en GrillGrill gasgrill fra XL-byg, som ikke imponerede mht. varme. Når jeg forsøgte mig med pizza på den, blev resultatet skuffende.
 
Nu har jeg en Weber Summit gasgrill. Den kan afgive ekstremt meget varme. Når jeg sætter pizzaovnen over de to midterblus og sear-blusset, kan jeg få pizzaovn og sten op på 350-400 grader  og bage super fine pizzaer på 3-4 minutter. 

Så hvis din grill afgiver god varme er det en rigtig fin, billig begynderløsning med sådan en pizzaovn til grill. Men når du skal skridtet videre - så overvej f.eks. en Ooni Koda.
 
Men en pizza bliver jo aldrig bedre end den dej, den er lavet af. Så tjek min opskrift på pizzadej her: Mosekjærs pizzadej
Bedømmelse:

★★★

3 ud af 5 stjerner